Klodserne

Er du murer eller gravko? Bygger du op, eller river du ned?

Klodserne er en meget konkret metafor, der peger på forskellen mellem at kommunikere opbyggende og kommunikere nedbrydende. Det er ofte små subtile nuancer i vores måde at kommunikere på, der er afgørende for om 2 + 2 = 5 eller om 2 + 2 bliver 3. Og hvem har så ansvaret? Det har du. Og det har andre. Du har ansvar for din egen kommunikation. Og du har ansvar for at reagere, når du opdager, eller mærker, at andres kommunikation bliver mere gravko end murer.

Vi er ansat til at jagte, at samarbejdet bliver mere 2+2=5 end 2+2=3!

Det fortjener borgeren. Det fortjener arbejdsmiljøet.

Spørg dig selv: Bygger din kommunikation op? Altså skaber den energi, arbejdsglæde og resultater. Eller river din kommunikation ned? Altså graver grøfter og skaber minus-energi og opgivenhed.