Baderingen

Vær med til at sætte kursen, når du har mulighed for det. Ellers kan du blive ”baderingsfastligger” og flyde med afmagten.

Det kan være trygt og komfortabelt at lægge sig i baderingen og håbe på, at vind og strøm fører én mod den ønskede destination. Men også drænende, for så påvirker man ikke sin egen virkelighed. Du kan derimod hjælpe håb og energi på vej ved at lukke luften ud af baderingen, og proaktivt forfølge et givent ønske. Og på den måde opleve plus-energien i en sund kultur, fremfor minus-energien i offer-kulturen.

Hører du indimellem en indre stemme, der siger: ”Nu må vi se, hvad der sker…”, eller ”Hvis der er tid nok…”, eller ”Jeg magter det ikke…”, eller ”Nogen må altså gøre noget!”?

Punktér baderingen – og svøm selv!